Projekter

Vi trådte vores barnesko i den klassiske journalistik, men fordi vi er så pokkers nysgerrige, så er vi siden blevet dygtigere. Det betyder, at vi i dag arbejder på hele farvepaletten, der handler om journalistik og kommunikation.

Vi arbejder med indhold til magasiner og websites, producerer video og skaber prisvindende kampagner. Vi skriver pressemeddelelser og hjælper virksomheder og organisationer med deres interne og eksterne kommunikation – på alle platforme.

Kommunikation handler også om netværk, relationer og lobbyarbejde. Og hvis du vil vide, hvordan man får gode relationer til lokalsamfundet, eller skaber et godt brand for sin kommune eller organisation, så kan du helt sikkert få et par gode råd hos os.

Vi arbejder også med storytelling, hvor vi hjælper organisationer med at fortælle deres gode historier. Gennem storytelling kan I selv være med til at forme fremtiden og bestemme, hvem I vil være – og hvordan I vil opfattes af omverdenen. Storytelling handler ikke ”bare” om at fortælle, skrive eller afdække. Det handler om kulturmønstre, opførsel og forståelse.

Vi er ”børn” af Steve Denning. For os er han mesteren inden for den genre – og vi arbejder med de samme værktøjer, som han benyttede til at skabe forandringer i Verdensbanken. Herhjemme har virksomheder som fx Danfoss brugt storytelling i deres arbejde med at ændre kulturen.